VÆRFTET

i Korsør

 

Det daglige arbejde

Den vigtigste arbejdsopgave på værftet er nybyggeri eller vedligeholdelse af træskibe. Lige for tiden bygges der på en kanonjolle. Det er en kopi af et flådefartøj, der blev bygget her i landet, da englænderne i 1807 var stukket af med hele den danske flåde. Når jollen er færdig, skal den sejles ud på vandet og skyde salut.

Der er også andre nybygninger, som for eksempel Halskovprammen. Og der bliver fremstillet udstyr til skibe som for eksempel årer. Og så er der vedligeholdelsen af både skolens egen flåde (skibene Whimbrel og Pandora) og af fartøjer for kunder. Måske skal der ”bare” kalfatres og lakeres, måske skal der udskiftes dele. Opgaverne er mangfoldige.

Om Korsør

Korsør er ingen stor by, men den ligger godt. Så når man ikke arbejder på Værftet, er der en del andet, man kan tage sig til, alt efter hvad man er interesseret i.

Det er naturligvis muligt at komme ud til Storebæltsbroen og prøve at gå neden under den. Det skal man prøve mindst en gang, når man er her. Og derudover er der både nord og syd for byen strande, der er velegnede til at tage havbad fra, når vejret er til det. Og velegnede til ture året rundt.

Derudover ligger vikingeborgen Trelleborg i cykelafstand fra Korsør. Og København er kun en togtur på cirka en time væk.

For at læse mere, tryk her.

Vil du vide mere?

Kontakt koordinator:
Preben Jensen
TLF: +45 2542 0063
Email: preben@xor.dk

Rune, Robin og Christian laver spanter til Kanonbåd